Gaffatapen er nok det mest nødvendige udstyr at have i hjemmet, men også når man er ude på oplevelse – for eksempel på en længere backpackerrejse eller festival. Gaffatapen kan altid være behjælpelig, når noget skal fikses. Det er ikke mindst godt som en midlertidig løsning, da det holder samtlige ting godt på plads.
Gaffatape på festival
Har du været på festival, har du måske oplevet, at dine ting i løbet af dagene vil gå mere og mere i stykker – særligt et skrøbeligt telt, hvor teltpinden brækker på andendagen. Gaffatape vil i sådanne situationer, når det kræver en hurtig lappeløsning, være din ven i nød.
Gaffatape til kreative situationer
Gaffatape er ikke nødvendigvis kun godt at have til de hurtige lappeløsninger. Det holder godt sammen på ting, som skal fikses, men det er også et vigtigt redskab til både husmoren og gør-det-selv-manden. Gaffatape er lavet i et meget slidstærkt materiale – det er vævet af bomuld, og er derfor virkelig holdbart. Du kan arbejde kreativt med gaffatape, og det kan være det redskab, som holder sammen på kunstværket.
Gaffatape til koncerter
Gaffatapen er mest kendt i den sorte eller grå farve, men tapen kommer i flere forskellige farver og kan som sagt benyttes til flere formål. Særligt nyttigt er gaffatape også i musikbranchen, da det er genialt at bruge på scenen – og her gør det tapen mere tydelig på scenegulvet, hvis farven for eksempel er gul eller rød.
Hold øje med længden når du skal købe din taperulle, men vi er vist også alle enige om, at det aldrig er helt skidt at have gaffatape på lager.