English site
print
Papua Ny Guinea - Adventure

Turkode: PNG

1. sep 2010  -  17. sep 2010   Lukket for booking
Pris pr. person: 
fra kr. 34.200,-




Udenrigsministeriet rejsevejledning

Introduktion

Papua Ny Guinea - Eventyr og stammefolk

Papua Ny Guinea er mulighedernes land og et paradis for den eventyrlystne. Den rejsende overlades til sin egen dømmekraft og de indfødtes venlighed og belønnes med en farvestrålende og fascinerende kultur uberørt af turisme.

Man finder vel næppe mindre udforskede egne på vores planet end Papua Ny Guinea – landet hvor kannibalerne fortærede det sidste menneske så sent som i 1938.
Højlandet tilbyder jomfruelig trekking i spektakulære bjerge og dale, farvestrålende sing-sings, hvor de meget forskellige stammer samles til en form for stor danse-opvisning i deres traditionelle ansigtsmasker og klædedragter. Man kan være heldig at blive inviteret til bryllup, og hvis man bidrager til brudeprisen er man helt sikkert høvdingens ven af.   I regnskoven ligger de fleste landsbyer langs med de store floder, som landet er rig på. 

Papua Ny Guinea omfatter den østlige halvdel af den store ø Ny Guinea, øerne New Britain, New Ireland, Bougainville samt 600 mindre øer – nord for Australien. Befolkningen lever hovedsagligt af landbrug og består af hundredvis af stammegrupper som taler mere end 750 forskellige sprog. I hovedtræk kan deles befolkningen op i lavlænderne ved kysterne og højlænderne i de isolerede bjergfyldte egne på hovedøen. Papua Ny Guinea blev selvstændigt i 1975, men er fortsat tæt knyttet til den gamle kolonimagt Australien. 

Undervejs på vores rejse vil vi overnatte i mindre gæstehuse og landsby huse, men da det er en pionertur og ”eksklusiv” rejse skal du være indstillet på at komforten vil blive erstattet med eventyret.

Denne rejse er den første danske adventure rejse til Papua Ny Guinea og finder sted i september 2010    

Program

Dag 1-2: København- Singapore -Port Moresby
Afrejse fra København og ankomst til Port Moresby, hovedstaden i Papua New Guinea. Vi mødes med en lokal repræsentant, som tager checker os ind på hotellet. Her får vi en briefing om de næste dages eventyrlige program.

Overnating: Hotel i Port Moresby
Måltider: -/F/A

Dag 3: Port Moresby
Efter morgenmaden tager vi på en heldags byrundtur. Port Moresby er en forholdvis stor by, som står i skarp kontrast til resten af landet, som stort set er landsbysamfund. Det er en af de få hovedstæder i verden, som ikke har forbindelse til resten af landet, fordi vejnettet er ekstremt underudviklet.

Vi kører ad Sir Hubert Murry Highway og besøger Koki Marked, hvor lokale køber og sælger grøntsager og frisk fisk. Derefter fortsætter vi til Tauguba Hill, hvorfra der er en smuk udsigt over havnen og kysten. Vi passerer landsbyen Hanuabada, som er bygget på pæle direkte over bugten. Næste stop er de botaniske haver, hvor vi kigger nærmere på et bredt udvalg af lokale orkideer. På vejen tilbage besøger vi Nationalmuseet med dets fine samling af klenodier fra landets mere end 800 forskellige stammer. Efter frokost kigger vi indenfor i kunstmuseet PNG Arts, før vi atter vender tilbage til hotellet.

Overnatning: Hotel i Port Moresby
Måltider: M/F/A

Dag 4: Højlandet , Tari
Afgang fra hotellet efter morgenmaden til Jackson Airport og ankomst til Tari. Landsbyen ligger dybt inde i højlandet og er mødested for flere forskellige stammer. Det er en spændende blanding af traditionelt klædte stammefolk og mere vestlig påklædning. På landingsbanen bliver alle fly budt velkommen af 100 nysgerrige lokale, og vi møder vores gode ven og lokale repræsentant Steven Warili, som tager os til sit gæstehus i bakkerne uden for byen. Mens vi nyder en lokaldyrket kop kaffe, kan vi betragte de uspolerede bjerglandskaber hele vejen rundt. Vi befinder os nu i et mandsdomineret samfund i et område, som tilhører Huli-stammen. Om eftermiddagen ankommer nogle af stammens mænd til gæstehuset for at demonstrere ansigtsmaling, som stammen er kendt for. De opfører også en såkaldt sing-sing – en sang og danseopvisning – til ære for os og for at byde os velkommen.

Overnatning: Warili Guest House
Måltider: M/F/A

Dag 5: Huli stammen
Afgang fra gæstehuset efter morgenmaden. Vi tager på heldagstur til en Huli-skole. Vi overværer hvordan Huli-mænd kultiverer deres hår, tilegner sig tidligere generationers viden om deres eget samfund og om alt hvad der kræves for at blive familiens overhoved. Hårpragten er imponerende. Den symboliserer denne særprægede form for skolegang og fungerer som en slags eksamensbevis, når mændene vender tilbage til samfundet. Vi spiser frokost og vender tilbage til gæstehuset. Om eftermiddagen overværer vi en åndedans og slapper af, mens stilheden og mørket sænker sig over de smukke bjerge.

Overnatning: Warili Guest House
Måltider: M/F/A

Dag 6: Vandring i dalen
Denne dag tager vi vandreskoene på og går ad små stier for at se på farvestrålende sommerfugle og eksotiske fugle. PNG er bl.a. hjemsted for 38 af verdens 43 arter af Paradisfugle, som har de mest fantastiske fjerdragter og bizarre parringsritualer. Efter frokost får vi adgang til en Kraniehule, som gemmer på forfædrenes hovedskaller og også vidner om en hovedjægertid, som ligger skræmmende tæt på nutiden. Eftermiddagen tilbringes ved gæstehuset, hvor vi lytter til traditionel fløjtespil, mens stammens ældste fortæller historier.

Overnatning: Warili Guest House
Måltider: M/F/A

Dag 7: Tari - Mt. Hagen
Efter morgenmaden kører vi til landingsbanen i Tari flyver østpå til Mt. Hagen. Flyet går ikke særlig højt op, og vi har fremragende udsyn over de grønne, ufremkommelige bjerge og dale. Ved ankomsten til Mt. Hagen assisteres vi til vores hotel. Om eftermiddagen kører vi til Murip Village for at overvære en sing-sing.

Overnatning: Hotel i Mt. Hagen
Måltider: M/F/A

Dag 8: Mt. Hagen
Denne dag byder på spændende oplevelser i og omkring højlandets største by Mt. Hagen med omkring 28.000 indbyggere. Her er ikke al for ordnede forhold, hvilket giver byen en ”wild west”-stemning. Vi går en tur i byen og besøger bl.a. markedet, før vi tager videre til Pogla Village Cultural Center uden for byen. Her demonstreres dagligdagen i landsbyen, og vi vandrer ud i terrænet og kigger på fugle, ca. 1 times tid. Efter frokost besøger vi en te- og kaffeplantage, før vi vender tilbage til hotellet i byen.

Overnatning: Hotel i Mt. Hagen
Måltider: M/F/A

Dag 9: Simbu folket
Vi kører igennem den frodige Wagi-dal på vores vej til PNGs højeste bjerg Mt. Wilhelm (4509 meter). Undervejs køber vi frugt og grønt og hilser på de nysgerrige lokale på nogle af de traditionsrige landsbymarkeder, inden vi ankommer til Kundiawa, hvor vi spiser frokost. Herfra går turen gennem det barske men smukke terræn dybere ind i bjergene. Vi ser isolerede beboelser,  og udsigten ned i de dybe kløfter er forbløffende.

Køreturen ender ved en Simbu-landsby for foden af Mt. Wilhelm, hvor de venlige landsbyboere tager godt imod os. Om aftenen oplever vi den traditionelle ”Ambai Kanungo”, som er en kurtiserings-ceremoni mellem to unge elskende. Den unge mand får for første gang chancen for at være intim med sin forlovede. Vi kommer helt tæt på Simbu-kulturen, og som gæster inviteres vi til at deltage i denne ceremoni!

Overnatning: Gæstehus i landsbyen
Måltider: M/F/A

Dag 10: Mod "Base Camp"
Efter et solidt morgenmåltid tager vi vandreskoene på og forlader landsbyen. Vi vandrer gennem flere isolerede landsbyer. Vegetationen og landskabet er interessant og afvekslende med tempereret regnskov og alpine græssletter med træbregner. Frokosten indtages undervejs, og inden den sidste, lidt stejle opstigning ankommer vi til vores ”base camp” - sandsynligvis først på eftermiddagen. Her hviler vi os i gæstehuset, som ligger ned til en smuk bjergsø. Afslapning resten af dagen.

Overnatning: Gæstehus i base camp
Måltider: M/F/A

Dag 11: Toppen på Mt. Hagen
Vi forlader base campen midt om natten ca. kl. 01:00. Søen glimter fortryllende i månelyset, og vi vandrer med lygter i mørket op ad bjerget i ro og mag. Vi når toppen ved solopgang og belønnes med en formidabel udsigt over bjergene på en klar morgen. Vi finder et velegnet sted at spise morgenmad, før vi vender tilbage til base campen og efter et kort ophold fortsætter til landsbyen.

Om eftermiddagen får vi atter indblik i Simbu-kulturen. Vi oplever kvinder, som strikker ”bilums” (lokale skuldertasker), ammer børn, passer de værdifulde svin og køkkenhaverne. Vi ser hvordan mændene konstruerer bue og pil og spyd til jagt. Både mænd og kvinder vil demonstrere traditionel madlavning i jordovn, og den velsmagende mad deles rundt til alle.

Overnatning: Gæstehus i landsby
Måltider: M/F/A

Dag 12:  Mt. hagen - Goroka
Vi tager afsked med landsbyen og fortsætter rejsen østpå mod Goroka. Vi kører forbi smukke haver og småbeboelser, og undervejs gør vi holdt i Kundiawa for at spise frokost. Ved Daulo-passet stiger vi ud for at kaste et blik tilbage over bjergene, vi kommer fra, og panoramet over Asaro-dalen. Vi fortsætter til Goroka, som er den næststørste by i højlandet og meget mere afslappet og velordnet end Mt. Hagen.

Overnatning: Hotel i Goroka
Måltider: M/F/A

Dag 13-14: "Sing Sing" i Goroka
Disse to dage byder på et af turens absolutte højdepunkter: Goroka Cultural Show. Vi tilbringer det meste af tiden i byen omkring scenepladsen og oplever de mange stammer, som ankommer til Goroka. Stammerne har meget forskellig påklædning, og den ene er mere fantastisk end den anden. Udsmykningen er imponerende og består bl.a. af paradisfuglefjer, vildsvinetænder, cassowary-horn, blomster og blade, muslingeskaller og ansigts- og kropsmaling. Opvisningen byder på flotte danse, spændende musik og konkurrencer. Det er fotografens paradis og en helt enestående oplevelse at overvære på så nært et hold.

Overnatning: Hotel i Goroka
Måltider: M/F/A

Dag 15-16: Goroka-Port Moresby- Singapore-København
Vi forlader Goroka og flyver tilbage til Port Moresby. Her tager vi afsked med det eventyrlige land og flyver tilbage til Danmark via Singapore.

Måltider: M/F/A

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Galleri

Asaro-mudmen2

A-woman-from-the-Western-Highlands-1

Bar-R-og-spyd Western-Province

Glade-maend-fra-Simbu-Provinsen

Huli-Wigman

Pign-og-saebeboblerne

PNG Kvinde1

PNG-smilet

The-javelin-team-of-Mount-Hagen-1

Washing-children-in-the-creek

Yessanhausboy

Fakta

Vandring:
Vi vandrer mellem  5-8 timer om dagen med en sværhedsgrad på 2-3
Turen er ikke teknisk svær, og hvis du generelt er lidt aktiv i hverdagen vil du ikke have problemer med at vandre og gennemfører turen.

Klima:
Tropiskklima – vi trekker i den tørre og varme periode, men da vi er i højlandet kan vejret skifte hurtigt. Temperaturen er om dagen 25-30 grader og falder om natten til 20-25 grader. 

Valuta:
Møntfod: Kina = 100 Toea (1 Kina  0,33 USD, 2010)
 Kontante USD $. Kreditkort som Visa og Mastercard kan bruges i Port Moresby. 

Visa:
Visum for 30 dage kan søges ved ankomst, og forlænges lokalt.    

Vaccinationer:
Kontakt egen læge eller Serum instituttet ca. 30 dage før afrejse.

Litteratur:
Lonely Planet - Papua New Guinea and Solomon islands (2008)


Officielt navn:  Independent State of Papua New Guinea  

Hovedstad: Port Moresby

Areal: 461.700 km2

Tidszone: GMT + 10 timer 

Indbyggertal: ca. 5.600.000 (2006)

Befolkningstæthed: 10,2 pr. Km2

Gennemsnitlig levealder: 58,5 år 

Officelle sprog: Engelsk, Melanesisk pidgin, Motu
- andre sprog: ca. 750 lokale sprog 

Analfabeter: 28%

Religioner: Protestanter 44 % (heraf lutheranere 16%, metodister, londonmissionære, presbyterianere 8%, anglikanere 5% evangelisk alliance 4% - og andre ”missionærretninger”), Lokale religioner 34%, Katolikker 22%. 
 
Højeste punkt: Mount Wilhelm 4.509 moh.    

Priser

Papua Ny Guinea - Adventure

Turkode: PNG
Antal dage: 17 dage
Priser per person i dobbeltværelse
1. sep 2010 - 17. sep 2010  Lukket for booking  kr.  34.200,-  Book denne rejse
Tillæg for enkeltværelse: Ikke muligt

Prisen inkluderer:

  • Fly fra København - Singapore- Port Moresby t/r 
  • Alle måltider (se program)
  • Alle lokaltransporter
  • Lokale guider og kok på trekkingdelen
  • Dansktalende turleder
  • Alle skatter og afgifter
  • Rejsegaranti

Prisen inkluderer ikke:

  • Evt. forsikringer
  • Visum til Papua Ny Guinea
  • Drikkepenge
  • Mad og drikke som ikke er anført i dag til dag programmet


Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1952