English site
Følg os på Facebook
print

Rejser til Afrika

Adventure Kompagniet er stolte over at byde velkommen til Afrika, et af jordens mest spændende kontinenter.

Møde med fremmede kulturer

Rejser til Afrika er for de fleste et møde med fremmede kulturer og rejser til det ukendte, det fremmede og for nogen lidt ”mystiske”. Ved ankomst og rundrejse i et eller flere af de afrikanske lande overraskes man på alle niveauer positivt.

For udover at kunne tilbyde dyre-og naturoplevelser, der både mængde- og variationsmæssigt er i særklasse, så er Afrika også et møde med åbne kulturer og venlige og imødekommende folkeslag.

Safari i både de syd- og østafrikanske lande

Hos Adventure Kompagniet tilbyder vi i Afrika rejser til både de syd- og østafrikanske lande. Begge områder med klassiske safarilande og klassiske safari- og naturoplevelser. 

At rejse på safari i Afrika er principielt en lige god oplevelse uanset om man vælger at rejse i det østlige eller det sydlige Afrika. Hjemmefra skal man blot have afklaret hvad det er rejsen skal give en. Og hvad man vil betale for oplevelserne.

Store dyremæssige oplevelser i Kenya, Tanzania, Botswana og Sydafrika

De største dyremæssige oplevelser finder man i Kenya, Tanzania, Botswana, og Sydafrika. Dyremæssigt kan alle fire lande tilbyde det samme. Også variationen af natur har landende til fælles. Indkvarteringsmæssigt kan alle fire ligeledes tilbyde det samme. Fra relativ simpel indkvartering til topklasse med privat butler og friske blomster på værelser.

Kenya og Tanzania ligger begge ved ækvator. Det betyder stort set samme temperatur året rundt. Sydafrika og Botswana ligger syd for ækvator. Dermed har de som udgangspunkt modsat årstid af os i Danmark. Men en vinter i et sydafrikansk land er nu slet ikke så tosset endda. 

Vi rejser også til Uganda, Namibia, Etiopien, Mozambique og Madagascar

Vi tilbyder også rejser til Uganda, Namibia, Etiopien, Mozambique og Madagascar. Disse lande OG hvert af de fire andre lande har naturligvis alle deres eget særlige kendetegn, der gør at rejser dertil kan være en oplevelse for livet. Kunsten  - eller øvelsen om man vil – er blot at finde ud af hvad oplevelsen eller rettere oplevelserne skal være. Vi har derfor under hvert enkelt land beskrevet dets særlige kendetegn og de muligheder der er her.

Som udgangspunkt er vores tommelfingerregel, at er det den store naturmæssige oplevelse tilsat masser af dyr man vil rejse for, så er det et eller flere af de sydafrikanske lande man skal rejse til.

Er det derimod fantastiske dyreoplevelser tilsat smuk og varieret natur rejsen skal indeholde, så skal turen gå til et eller flere af de østafrikanske lande.

Læs mere om de forskellige lande i Østafrika her

Læs mere om de forskellige lande i det sydlige Afrika her

Vi står altid til rådighed for vejledning omkring valg af rejser og glæder os til at høre fra dig.

Rejser til Østafrika

En safari i Østafrika (Kenya, Tanzania eller Uganda) er for de fleste – specielt efter hjemkomst – en oplevelse af en anden Verden. Alt det man kunne forestille sig, og måske endda kun turde drømme om...

Læs mere


Rejser til det sydlige Afrika

At rejse til det sydlige Afrika er muligheden for at opleve det bedste af det afrikanske kontinent. Safari i verdensklasse! Den namibiske ørken, der er verdens ældste ørken med sanddyner mere end 300 meter...

Læs mere

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2358